Er du på udkig efter et nyt, billigt mobilabonnement, men er du i tvivl om, hvilket et du skal vælge? Det kan være utrolig forvirrende at finde rundt i alle de forskellige mobilabonnementer på markedet, og det kan være svært at finde lige det abonnement, der vil passe godt til dit mobilforbrug. Herunder kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal købe et nyt mobilabonnement.
Contents
Hvilket mobilabonnement skal du vælge – Kend dit mobilforbrug
Før du begynder at undersøge forskellige mobilabonnementer, kan det være en god ide at være helt klar over, hvordan dit eget mobilforbrug egentlig ser ud. Måske har du allerede et godt billede af, hvad du har brug for i et mobilabonnement. Er du derimod i tvivl om, hvordan og hvor meget du bruger din mobil i løbet af en måned, kan du hos din nuværende udbyder finde relevant information om dit præcise forbrug. På den måde kan du se, hvad du bruger af data, tale og tekstbeskeder. Hvis du ønsker at finde ud af, hvordan du bruger din data, bliver du nødt til selv at være opmærksom på dit forbrug og eventuelt skrive det ned. Når du kender dit behov, bliver det langt nemmere at finde det billigste mobilabonnement til dig.
Hvor meget taletid og hvor mange beskeder skal du betale for?
Med de fleste mobilabonnementer i dag får du automatisk gratis taletid og fri sms og mms. Ofte er det minimalt, hvad du kan spare ved at betale for mindre, men hvis dit forbrug er meget begrænset, kan du muligvis få et billigere mobilabonnement ved at vælge fri tale og gratis beskeder fra, når du skal vælge dit nye abonnement.
Mobilabonnement med ekstra streamingtjenester
Inden du bestemmer dig for et nyt mobilabonnement, er det også relevant at se på, hvad du ellers abonnerer på. Flere og flere mobilselskaber tilbyder nemlig abonnementer med ubegrænset adgang til forskellige streamingtjenester. Det er eksempelvis musiktjenester som Deezer, Spotify eller Telmores egne tjeneste Telmore Musik. Abonnerer du i forvejen på en streamingtjeneste ved siden af dit mobilabonnement, kan det for det meste være billigere for dig at inkludere den i din abonnementspakke i stedet. Det kan også dreje sig om HBO, Netflix, Mofibo eller andre tjenester, hvor du enten kan se film og serier eller læse e-bøger eller lydbøger.
Hvis du i forvejen abonnerer på streamingtjenester som disse, kan du spare penge ved at finde et billigt mobilabonnement, der inkluderer alt det, du har brug for. Har du ikke brug for disse ekstratjenester, kan dit abonnement til gengæld vise sig at blive meget dyrere, end det behøver. Derfor må du gøre op med dig selv, hvad du har brug for. Køber du en mobilpakke med login til diverse streamingtjenester, skal du naturligvis også sikre dig, at du har rigelig med data til at benytte dig af denne ekstra underholdning. Der skal ikke ses mange videoer i HD eller streames meget musik eller lydbog, før du har brugt en hel del data.